Åbningstider

Feldballe Hundepension har faste åbningstider for aflevering og afhentning. Åbningstiden skal respekteres af hensyn til roen hos hundene i pensionen og vores arbejdsrytme. Der er dagligt folk der forsøger at få os til at afvige fra vores åbnings tider, det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle sige nej hele tiden, men desværre nødvendigt, både for hundenes og vores skyld.
Hvis ind og udleverings tiderne ikke passer, må man booke en dag før eller en dag efter. Hvis man af en eller anden grund er forsinket når man skal hente, smider vi selvfølgelig ikke hunden ud, så skal man lige ringe og sige det til os, så finder vi på noget. Det kan være et fly der er forsinket eller kø på motorvejen, det er vi jo ikke herre over, så i den slags tilfælde løser vi sammen problemet.
Du er velkommen til at besøge pensionen inden for åbningstiden, før din hund skal på et ophold hos os. MEN RING VENLIGST FØRST OG AFTAL BESØGET.
Pensionen fremvises dog ikke i højsæsonen.

Åbent for aflevering og afhentning:
Hverdage: Morgen 09.00 - 10.00, aften 16.00 - 17.00
Lørdage kun morgen 09.00 - 10.00, 
Søndag kun aften 16.00 - 17.00
Juleaften kun Morgen 09.00 - 10.00  1. juledag kun aften 16.00 - 17.00 og 2. juledag, kun morgen  09.00 - 10.00 Nytårsaften kun Morgen 09.00 -10.00 1. Nytårsdag kun Aften 16.00 -17.00

Det er meget vigtigt at alle hundeejere har deres hund i snor til og fra pensionen. Der kommer hunde som ikke er glade for andre, og så kan der nemt opstå en situation som ingen af os er glade for. Vi vil heller ikke have at en hund løber på landevejen, der kan jo komme en kat/hare/fasan eller lignende som hunden lige vil løbe efter og så kan der hurtigt ske noget. Så Hundeejere, husk snoren. Når først hunden er inde i pensionen og vi har taget imod den, får i snoren med hjem igen.
Medbring meget gerne hundens kurv eller tæppe. Legetøj er på eget ansvar, da det nemt bliver væk og vores erfaring siger os at hundene har så travlt med at lege, at de faktisk slet ikke gider deres elskede legetøj. Godbidder el. lign behøver man ikke at tage med, vi giver rigeligt med godbidder, så det er helt unødvendigt.

Tryk her for vejvisning


I vintermånederne er det en god ide at komme så tidligt efter kl. 16.00 som muligt. Det bliver meget tidligt mørkt, så hvis man først kommer lidt før kl. 17.00, er det så mørkt, at vi ikke kan nå at få ret meget kontakt med hunden, før næste morgen.

En meget stor bøn til vores hundeejere, er at vi meget gerne vil have dem til at overholde tiderne. Vi har jo vores arbejds rytmer som vi har det bedst med at overholde. Vi vil jo gerne at pensionen tager sig så pænt ud som muligt og at hundene er luftet. Så den sidste halve time inden åbningstiden, både morgen og eftermiddag, har vi travlt med den sidste finish. Kommer der så hundeejere før tiden, er det ikke sikkert vi lige når det sidste og det er utilfredsstillende for os.