Hundens ophold |
Hundene bor i lyse bokse. Hver hund har sin egen boks med tilhørende løbegård.Der er en behagelig temperatur i pensionen hele året rundt.
Vi har megen kontakt med hundene både under fodring og under vore rundture i pensionen.
Hundene luftes 2 gange dagligt mindst, da vi lufter efter vejret og i mange tilfælde er hundene ude i de store løbegårde hele dagen, hvor vi sætter dem sammen i de flokke, der nu engang passer sammen. De hunde der af forskellige årsager, ikke kan være i de store løbegårde sammen med andre, bliver luftet i snor eller i løbegård alene.
Vi gør meget ud af at hundene er så lidt i deres bokse som muligt, da de er flokdyr og gerne vil være sammen med andre og det gør dem også mere trætte, så når de bliver lukket ind om aftenen er der som regel ro. Vores erfaring er at hundene på den måde ikke bliver stressede af at være i pension, de falder til ro i indhegnningerne og lægger sig forskellige steder, går lidt rundt i små flokke og har det i det hele taget dejligt. De føler sig ikke spærret inde på nogen måde, men har deres frihed og masser af plads. Det er sjældent at vi har hunde der bider deres tæpper i stykker, det sker kun de dage hvor det regner hele dagen og hundene kun er ude i små perioder, så kan der være en enkelt hund der keder sig.
Vi giver naturligvis nødvendig medicin, mens hunden er hos os. Men det er meget vigtigt at man sørger for hele tiden at følge op på de vacciner der modvirker kennelhoste, da specielt en gammel hund ikke tåler at blive smittet. Det er særligt i efteråret det bryder ud, men hvis man hele tiden sørger for, at få sin hund vaccineret, når man alligevel er hos dyrlægen til det årlige eftersyn, er man helgarderet. Alle hunde skal have den vaccine mod kennelhoste som gives som næsespray, enkelte dyrlæger er modvillige mod at give den, men de skal hvis i forlanger det.
Vi modtager ikke hunde i løbetid, men i særlige tilfælde kan man ringe til os, så finder vi ud af det. Nogle hunde går i løbetid mens de er her, og vi flytter dem derfor væk fra de andre, op i de små løbegårde.
Vi fodrer med Skyttens hundefoder, som vi også forhandler. Det er et kvalitetsfoder uden konserveringsmidler, farvestoffer eller tilsætningsstoffer af nogen art. Er baseret på kylling og fisk, med et meget stort indhold af fiskeolie. Gå ind på siden " vi sælger " der er et link til Skyttens hjemmeside og læs alt om foderet. Det er samtidigt et allergivenligt foder og giver hunden en dejlig blød og fyldig pels. Vi har flere eksempler på hunde der er sluppet af med deres eksem, når de spiser Skyttens hundefoder.
Vi har endnu aldrig haft en hund der havde problemer med at skifte til vores foder, så lad trygt jeres eget foder blive hjemme. Der bliver jo alligevel ikke reduceret i prisen, hvis i medbringer eget foder.
|